salgs- og leveringsbetingelser

Nærværende salgs- og leveringsbetingelser (leveringsbetingelserne) er gældende for alle leverancer og aftaler vedrørende mæglerskilte samt outsourcing af individuelt forarbejdede produkter ud fra kundens ønsker. Leveringsbetingelserne gælder mellem LINDKON aps og deres kunder, medmindre andet udtrykkeligt er anført i teksten nedenfor. Eventuelle vilkår fremsat af kunder, som afviger fra leveringsbetingelserne anses kun for vedtaget, hvis det er skriftligt aftalt.

Tilbud og ordrebekræftelse

​Endelig aftale er først indgået efter fremsendelse af ordrebekræftelse, som sendes efter modtagelse af skriftlig eller elektronisk accept af tilbud. LINDKON aps kan frem til tidspunktet for fremsendelse af ordrebekræftelse tilbagekalde tilbuddet.

Pris og omkostninger

​Alle priser oplyses ekskl. moms og andre afgifter. Forsendelsesomkostninger er ej heller omfattet af prisoplysningen. LINDKON aps er til enhver tid berettiget til at ændre prisen på ikke-leverede produkter på baggrund af prisændringer hos en underleverandør, kursstigninger mv. 

Leveringssted og risikoens overgang

​Med mindre andet udtrykkeligt er aftalt foregår samtlige leveringer Ex Works Skolevej 50, 9490 Pandrup.

Fejl og mangler

​En leverance omfatter de produkter og ydelser, som er nævnt i den pågældende ordrebekræftelse. Produktinformationer, som er givet i reklamer/annoncer, på hjemmesider eller lignende er alene vejledende og forpligter i intet omfang LINDKON aps.

Transportskader skal meldes direkte overfor den enkelte transportør. Mangler, som efter LINDKON aps’s undersøgelser vurderes at stamme fra materialefejl eller produktionsfejl som var til stede ved levering afhjælpes uden beregning af LINDKON aps, hvis der er reklameret rettidigt. I tilfælde af, at produktet bliver repareret af LINDKON aps, tilbagesender LINDKON aps produktet for egen regning til kunden.

Reklamation

​Der skal reklameres straks ved leveringen for så vidt angår krav vedrørende mangler, forsinkelse, produktansvar eller øvrige erstatningskrav, og senest 8 dage efter levering har fundet sted. Overskridelse af fristen medfører, at retten til at gøre den pågældende mangel gældende mistes. Såfremt kunden iværksætter reparation mistes retten til at gøre manglen gældende overfor LINDKON aps.

Uafhentede produkter, afvisning af levering

​Produkter, som er bestilt men ikke betalt af kunden, og som står klar til afhentning, opbevares på kundens regning og for kundens risiko indtil afhentning finder sted. Ved fortsat undladelse af betaling og afhentning er LINDKON aps berettiget til at hæve aftalen og foretage dækningssalg. Ethvert tab i forbindelse hermed skal erholdes af kunden. Produkter, som er bestilt, betalt af kunden og som står klar til afhentning, opbevares på kundens regning og for kundens risiko indtil afhentning finder sted. LINDKON aps er ligeledes berettiget

til at sende produkterne til kunden på dennes regning og risiko eller at afhænde dem til anden side, hvorefter kunden skal afholde omkostninger forbundet dermed.

Videresalg

​Hvis kunden videresælger et produkt erhvervet hos LINDKON aps, kan LINDKON aps overfor efterfølgende erhverver ikke gøres ansvarlig på nogen vis. Ved LINDKON aps’s optræden som mellemmand ydes alene den reklamationsret og garanti, som LINDKON aps’s producent yder.

Betalingsbetingelser

​Betaling skal ske kontant ved fremsendelse af faktura. Ved forsinket betaling beregnes 2 % i renter pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen indtil betaling sker. Der pålægges kr. 100 i rykkergebyr for hver af de første 3 rykkere.

Ejendomsforbehold

​Ejendomsretten til de af kunden købte produkter forbliver LINDKON aps’s indtil købesummen i sin helhed er betalt, inkl. samtlige omkostninger.

Produktansvar

​LINDKON aps er ikke ansvarlig for skader forvoldt på fast ejendom eller løsøre af et produkt imens produktet er i kundens besiddelse. LINDKON aps er ej heller ansvarlig for skader på produkter, som fremstilles af kunden eller på produkter, hvori produkter fremstillet af kunden indgår. I tilfælde af, at LINDKON aps måtte blive pålagt et erstatningsansvar overfor tredjemand for en sådan skade, er kunden pligtig at holde LINDKON aps skadesløs herfor. Kunden forpligter sig til at tegne produktansvarsforsikring for ethvert produktansvar, som måtte blive gjort gældende mod kunden, og kunden er ligeledes forpligtet til at lade sig medsagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler kravet rejst imod LINDKON aps på baggrund af sådan en skade. Parterne forpligter sig til straks at orientere den anden part, såfremt der rejses et produktsansvarskrav fra tredjemand. Den til enhver tid gældende produktansvarslov finder anvendelse for parternes aftale.

Indirekte tab og følgeskader

​LINDKON aps er i intet tilfælde ansvarlig for fejl og mangler overfor kunden for nogen form for følgeskader eller indirekte tab, såsom, men ikke udtømmende, tabt arbejdsfortjeneste, formuetab og mistet arbejdsfortjeneste som måtte hidrøre fra salg af produkter, som reguleres af disse leveringsbetingelser. Herunder med ikke begrænset til skade, som følge af fejlbrug, tab af goodwill, tab af omsætning og produktionsafbrydelse.

Force Majeure

​LINDKON aps er berettiget til at annullere en ordre helt eller delvist eller udskyde et aftalt leveringstidspunkt, hvis det skyldes omstændigheder, som ligger ud over LINDKON aps’s kontrol. LINDKON aps er i sådanne tilfælde ikke erstatningspligtig for manglende opfyldelse af sine forpligtelser. For eksempel, men ikke udtømmende i tilfælde af krig, oprør, uroligheder,

terrorisme, lockout, brand, strejke, sygdom, vareknaphed, manglende leverance fra leverandør, embargo, eksport- eller importforbud.

Delvis ugyldighed

​Såfremt én eller flere bestemmelser i nærværende leveringsbetingelser kendes ugyldige, uigennemførlige eller ulovlige, skal de øvrige bestemmelser ikke påvirkes heraf, og er fortsat gældende.

Tvister

​Eventuelle tvister udspringende af en aftale, som reguleres af nærværende leveringsbetingelser skal afgøres efter dansk ret ved LINDKON aps’s værneting ved retten i Hjørring.

Pandrup, august 2012​

Download vores produktkatalog

Ved at indtaste din e-mail sender vi dig også relaterede marketing-e-mails i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig.